Da jeg den anden dag smuttede forbi Line fandt jeg en opskrift jeg bare måtte prøve.
Chokoladecupcakes med "hindbærcurd" og Italiensk marengsfrosting.
Men for sådan at lave sådan nogle små lækre kager måtte jeg forbi specialkøbmanden i tilst og købe lidt sager...
Og det endte ud med en del i kurven. Fra venstre øverst er der pufsukker,små muffin forme, frysetørret hindbær, små sukkerhjerter, sprayfarve, 2 slags store muffin forme, tyrkis og pink farve pasta, og noget regnbue glimmer farve.. Ja det er ikke billigt at gå igennem den butik.
Og i brugsen fandt jeg skærtoft mølle øko kage mel. Det måtte også med hjem.
Og så til Kopkagerne.
Du skal bruge:
125 gram blødt smør
300 gram sukker
1 æg
75 gram brun farin
1 spsk vanillesukker
5 dl kærnemælk
400 gram mel
4,5 spsk kakaopulver
2 tsk natron
100 gram chokolade
Pisk smør, sukker, farin, vanille og æg sammen. Pisk så kærnemælken i. Derefter rør du de tørre ingredienser i. Dejen fordeles i muffinforme. Ifølge Line, er der til 24 kopkager. Jeg fik det altså til over 30 normal størrelse og 4 små..
Bag ved 180 grader i ca 20 minutter.
Lad afkøle.
Hindbærcurd laves således.
1 dåse kondenseret mælk
2 past. æggeblommer
300 gram hindbær fra frost, optøet.
saften af en 1/2 citron.
Blend det hele sammen med en stavblender og sæt koldt.
Den Italienske Marengs syntes jeg var lidt mere svær at få helt stiv. Men så lavede jeg bare en anden top på mine kager.
375 gram +25 gram sukker
130 gram vand
4,5 past. æggehvide
saften af en 1/2 citron.
Vand, citronsaft og de 375 gram sukker hældes i en gryde, kom et sukker termometer i(jeg brugte bare vores stegetermometer) rør ikke i det. Tænd for blusset og lad væsken blive 115 grader.
Imens sukkermassen står og varmer, pisker du æggehviderne med de 25 gram sukker. Når sukkermassen er varm hældes den i æggehvideblandingen i en tynd stråle mens der piskes. Piske indtil massen er kold tilsæt evt farve og smag.
Jeg tilsatte lidt pink farve men ingen smag. Det smager af guf som man får ovenpå is....
Når kagen er kold, skære man et hul i den fylder hullet med "hindbærcurd" og lægger låget på igen.
Sprøjt den italienske marengs ovenpå og drys med pynt efter egen smag.
Det er virkelig nogle lækre små kopkager som helt sikkert bliver lavet igen.
De blev lavet fordi vi skulle have besøg af Loui og hans familie. Karla vores hund skal passes hos Loui i sommerferien. Vi har mødtes en gang før hjemme ved Loui. OG jeg siger jer det er to tornadoer der tæsker rundt hele tiden..
Idag skulle vi på "bullie gåtur" Det er gåture hvor vi mødes med andre Staffordshire Bull Terrier, Bull terrier og Minaiature Bull terrier. Ja det vil sige alle er velkomne med på turene. Vi gør det mest af alt for hyggeligt samvær og for at vise vores skønne hunde frem. Idag gik turen rundt om Egå engsø.
Det er en tur på 5 km og vi mente at hvis både Loui og Karla gik den tur havde da da i det mindste brændt lidt krudt af inden Loui skulle med hjem.
Vi blev klogere.
Små kække kys
I haven, flyvende
I sækkestolen
Og så sørger Loui lige for at Karla har rene øre.
Det er skønt at se sin hund have så meget glæde af en anden hund. I et kort øjeblik overvejer jeg om ikke vi skulle få en ven til Karla. Men Når der så er gået en time hvor de bare tonser rundt. Ja så er vi faktisk bare glade for at hun har en god ven der tager hjem igen.
Hahaha hvor er det nogle skønne hundebilleder og -historier. Og kagerne ser virkelig lækre ud.
SvarSlet